Indledning
Vi får nogle gange spørgsmål fra potentielle kunder, der lyder nogenlunde sådan her: ”Min hest har fået antibiotika, og nu har den løsere afføring og virker lidt oppustet – tror du, at der er en sammenhæng?”
For at forsøge at besvare det spørgsmål har jeg gennemgået den videnskabelige litteratur for at få en bedre forståelse af den forskning, der findes omkring antibiotika og deres indvirkning på hestens mikrobiom.
Hvad forskningen viser
Hos mennesker kan antibiotikabehandling have en kraftig indvirkning på mikrobiomet, fordi antibiotika reducerer niveauerne af både ”gode” bakterier og sygdomsfremkaldende bakterier (Maier et al. 2021). Dette forstyrrer den bakterielle balance og reducerer produktionen af kortkædede fedtsyrer – eddikesyre, propionsyre og smørsyre – som anses for at være en indikator for tarmhelbred (Tierney et al. 2023).
Langvarig brug af antibiotika gør individet mere modtageligt for tarmproblemer som forstoppelse og diarré, hvilket kan være tegn på dysbiose (Martel et al. 2022; Nel Van Zyl et al. 2022), og også for kroniske tilstande som IBS (irritabel tarm) (Mamieva et al. 2022). Forandringerne i mikrobiomet omfatter en reduceret bakteriel mangfoldighed og forandringer i bakterieprofilen. For eksempel kan behandling med betalaktamantibiotika, glycopeptider og makrolider føre til en reduktion af gavnlige bakterier inden for slægterne Bifidobacterium og Lactobacillus (Duan et al. 2022).
Det kan tage lang tid, før den oprindelige tarmflora genoprettes. Genopretningen kan tage alt fra to til tre uger til flere måneder, og i nogle tilfælde kan forandringen blive mere langvarig eller permanent (Huang et al. 2022).
Heste ser ud til at reagere på en lignende måde. Antibiotika spiller en vigtig rolle ved behandling af mange sygdomstilstande hos heste og er meget vigtige som behandlingsmiddel ved bakterieinfektioner samt for at forebygge postoperative og sekundære infektioner (Khusro et al. 2021). Men præcis som hos mennesker er der også ulemper ved brugen.
Sulfonamider, kombinationer af trimetoprim og sulfonamid, penicilliner som penicillin G og ampicillin, ceftiofur samt enrofloxacin har alle vist sig at kunne forårsage gastrointestinale bivirkninger hos heste. Behandlede heste kan udvikle diarré, kolik eller kolitis. Flere antibiotika inden for ”mycin”-gruppen samt tetracykliner kan også give lignende effekter (Khusro et al. 2021).
Begge disse antibiotikagrupper har et bredt virkningsspektrum og virker mod en række forskellige infektioner, hvilket betyder, at de sandsynligvis bruges relativt ofte. Antibiotika, der påvirker tarmens funktion, kan også forårsage forandringer i tarmens mikrobiom. Denne dysbiose ledsages ofte af en øget gennemtrængelighed i tarmvæggen. For eksempel kan behandling med trimetoprim-sulfadiazin øge niveauerne af LPS (lipopolysaccharid) i blodet, hvilket bruges som en biomarkør for øget tarmpermeabilitet, såkaldt ”læk tarm” (Collinet et al. 2022).
Selv phenylbutazon, som kan bruges ved inflammatoriske tilstande hos heste, kan øge tarmens gennemtrængelighed og forandre mikrobiomet, blandt andet gennem en reduktion af bakterier inden for familien Lachnospiraceae (Whitfield-Cargile et al. 2021). Præcis som hos mennesker kan disse forandringer være langvarige.
Disse resultater har ført til udviklingen af forskellige behandlinger med det formål at genoprette mikrobiomet. Brug af præ- og probiotika, fagterapi eller antimikrobielle peptidpolymerer er blevet foreslået (Gibson og Owen 2023), og også fækal mikrobiota-transplantation (FMT) er blevet afprøvet.
Protokollerne for FMT hos heste er dog endnu ikke tilstrækkeligt pålidelige til, at metoden kan bruges som terapeutisk behandling, men betragtes stadig som en teoretisk mulighed (Di Pietro et al. 2023; Kinoshita et al. 2022).
Foderstoffer, der kan modulere mikrobiomet, kunne være til hjælp til at genoprette den oprindelige balance og håndtere antibiotika-induceret dysbiose hos heste. I tråd med denne teori viste en formulering med ERME (EquiNectar), som påvirker tarmens mikrobiom, positive resultater i en mindre pilotstudie. Det kræves dog betydeligt mere forskning, før vi kan drage sikre konklusioner og få tydelige svar på dette komplekse spørgsmål.
