Introduktion
Der findes i dag et stort antal foderstoffer til heste, som hævdes at kunne understøtte mikrobiomet i hestens grovtarm. Men hvor effektive er de egentlig?
Som producent af EquiNectar mener vi, at fordøjelsesenzymer, og mere specifikt vores metoder til at tilføre fordøjelsesenzymer, kan være effektive til at fremme væksten af gavnlige bakterier i tarmen og reducere den relative forekomst af mindre gavnlige bakterietyper. Vi er stærkt engageret i forskning og videnskab omkring tarmhelbred og kommer ikke med påstande, der ikke understøttes af tilgængelig evidens.
Lad os se nærmere på de vigtigste typer af foderstoffer, der anvendes, og hvad den videnskabelige litteratur siger.
Probiotika til heste
Probiotika er levende mikroorganismer, som potentielt kan give en sundhedsfordel for værtdyret, hvis de gives i tilstrækkelige mængder. De anvendes ofte inden for human- og veterinærmedicin, fordi de anses for at kunne have positive effekter på den generelle sundhed og især på mave-tarmfunktionen.
En undersøgelse med titlen "Probiotic Use in Horses – What is the Evidence for Their Clinical Efficacy?" behandler brugen af probiotika hos heste og konkluderer, at effekterne af probiotika stadig undersøges, og at resultaterne fra hidtil gennemførte studier er modstridende og usikre (1).
Idéen bag probiotika opstod, da Elie Metchnikoff observerede, at bulgarere, der indtog store mængder fermenteret mælk, syntes at have bedre sundhed. Han antog, at det var de bakterier, der var ansvarlige for fermenteringen, som lå bag disse positive effekter, og gav dem navnet Lactobacillus bulgaricus. De blev de første anerkendte probiotiske bakterier. Siden da har tanken om, at probiotika kan have positive sundhedseffekter, fået genoprevet i lægevidenskaben og er blevet et etableret forskningsområde (1).
Hos heste anses probiotika for at kunne virke gennem flere forskellige mekanismer, blandt andet ved at påvirke immunforsvaret, producere antimikrobielle stoffer, inaktivere bakterielle toksiner og øge koloniseringsresistensen – det vil sige tarmens evne til at modstå etablering af potentielt skadelige mikroorganismer.
Kvalitetskontrollen af kommercielle probiotiske produkter til både mennesker og veterinærmedicinsk brug er dog mangelfuld. Oplysningerne om, hvilke bakteriearter produkterne indeholder, og hvor mange levende mikroorganismer de faktisk indeholder, er ofte ukorrekte i håndkøbsprodukter (1).
Probiotika anvendes i stigende grad, fordi de generelt anses for at have lav risiko for alvorlige bivirkninger, være nemme at administrere og relativt omkostningseffektive. Der er dog brug for mere forskning for at sikre deres effekt inden for hestemedicin. Da kvaliteten af håndkøbsprodukter af probiotika kan variere, kan dette også påvirke deres effekt (1).
Samlet set anses probiotika generelt for at være sikre og kan have visse positive effekter, men der er brug for mere forskning for fuldt ud at forstå, hvordan de påvirker heste.
Prebiotika til heste
Prebiotika er ikke-nedbrydelige næringsstoffer, som er beregnet til at påvirke hesten positivt ved selektivt at stimulere væksten og/eller aktiviteten hos et eller et begrænset antal bakterier i tyktarmen. De kan bidrage til sundheden ved at fremme populationen af gavnlige mikroorganismer i tarmen og hæmme potentielt skadelige bakterier.
Hos heste anvendes prebiotika ofte til at understøtte et sundt tarmmikrobiom, hvilket er vigtigt for fordøjelse og næringsoptagelse. De kan være af interesse for heste med fordøjelsesproblemer, heste, der udsættes for stress, eller heste, der behandles med antibiotika – faktorer, som alle kan påvirke balancen mellem bakterierne i tarmen.
Almindelige typer af prebiotika i hestefoder inkluderer blandt andet:
- Fruktooligosakkarider (FOS): Korte kæder af fruktosemolekyler, som ikke nedbrydes i tyndtarmen og derfor når grovtarmen, hvor de fermenteres af gavnlige bakterier.
- Mannan-oligosakkarider (MOS): Udvindes fra gærcellevægge og anses for at kunne binde potentielt skadelige bakterier i tarmen, hvilket kan forhindre dem i at hæfte sig til tarmvæggen og forårsage sygdom.
- Inulin: En type opløselig fiber, som findes i mange planter. Ligesom FOS nedbrydes inulin ikke i tyndtarmen, men fermenteres i grovtarmen, hvor det kan fremme væksten af gavnlige bakterier.
- Betaglukaner: Sukkerarter, som findes i cellevæggene hos blandt andet bakterier, svampe, gær, alger, laver og planter som havre og byg. De anses for at kunne have immunstimulerende egenskaber.
- Pektin: En type fiber, som findes i frugt og grøntsager. Pektin fermenteres af tarmbakterier til kortkædede fedtsyrer, som fungerer som energikilde for cellerne i tarmvæggen.
Rapporten "Effects of a Prebiotic Supplement (Jerusalem Artichoke Meal) on the Fecal Microbiota of Healthy Warmblood Horses in Training: A Longitudinal Study" giver visse indsigter i, hvordan prebiotika kan påvirke hestenes fordøjelse og tarmhelbred (2).
Ifølge undersøgelsen har prebiotika til formål at stimulere mikrobiomets metabolisme i tyktarmen. Forskerne observerede, at det dominerende bakteriefylum hos heste var Firmicutes, efterfulgt af Bacteroidetes.
Fodring med Jerusalemartiskoksmel (JAM), som er et præbiotikum, reducerede den relative forekomst af en uklassificeret slægt inden for familien Lachnospiraceae i alle dele af tyktarmen sammenlignet med placebo. Medlemmer af familien Lachnospiraceae producerer hovedsageligt butyrat som et fermenteringsprodukt. Butyrat har flere sundhedsfremmende effekter i tarmen, blandt andet ved at stimulere væksten af epitelceller og forbedre barrierefunktionen. En reduktion af denne bakteriefamilie kunne derfor have negative konsekvenser for sundheden i hestens grovtarm.
Undersøgelsen viste også, at tilskud af Jerusalemartiskoksmel, som indeholder de præbiotiske stoffer fruktooligosakkarider og inulin, øgede den relative forekomst af den dominerende slægt Lactobacillus og markant reducerede den relative forekomst af Streptococcus i mavesækken.
Denne ændring kunne have en negativ indvirkning på mavesækken gennem øget bakteriemetabolisme, blandt andet produktion af kortkædede fedtsyrer (SCFA), og potentielt et sænket pH-niveau. Samtidig øgede fodring med Jerusalemartiskoksmel det bakterielle mangfold i alle dele af fordøjelseskanalen, hvilket kunne være positivt for stabiliteten i mave-tarmkanalens mikrobielle samfund.
Forskerne konkluderede, at selvom tyktarmen er det erklærede mål for præbiotiske interventioner, viste resultaterne fra denne undersøgelse en tydelig effekt også i den forreste del af mave-tarmkanalen.
Fremtidige studier bør undersøge brugen af prebiotika under forskellige biologiske og/eller miljømæssige stressforhold samt hos forskellige hesteracer og aldersgrupper for bedre at kunne beskrive, hvordan prebiotika påvirker heste under forskellige fysiologiske forhold.
Undersøgelsen viste tydeligt, at prebiotika kan have komplekse effekter, som ikke nødvendigvis alle er positive.
Fordøjelsesenzymer til heste
Fordøjelsesenzymer er afgørende for, at hesten kan nedbryde og optage næringsstoffer på en effektiv måde. De er ansvarlige for at nedbryde foderet til mindre bestanddele, som kroppen kan absorbere. Disse enzymer produceres naturligt i kroppen, men forskellige faktorer som alder, stress eller sygdom kan påvirke enzymproduktionen og dermed bidrage til fordøjelsesproblemer. I sådanne situationer kan tilskud af fordøjelsesenzymer være en måde at give ekstra støtte på.
De vigtigste fordøjelsesenzymer omfatter blandt andet proteaser, som nedbryder proteiner, amylaser, som nedbryder kulhydrater, og lipaser, som nedbryder fedt. Disse enzymer virker i forskellige dele af fordøjelseskanalen og ved forskellige pH-niveauer for at sikre en effektiv nedbrydning af foderet.
En undersøgelse publiceret i Equine Veterinary Journal med titlen "Characterisation of the faecal metabolome and microbiome of Thoroughbred racehorses" viser, at hestenes tarmmikrobiom og metabolom påvirkes betydeligt af blandt andet foder, motion og andre miljøfaktorer. Undersøgelsen belyser også den potentielle rolle for fordøjelsesenzymer i forhold til at påvirke disse effekter, selvom der er brug for yderligere forskning for fuldt ud at forstå sammenhængen (3).
En anden undersøgelse, "Modulation of the equine microbiome by pasture and feed supplements: A metabolomics approach", publiceret i International Journal of Functional Nutrition and Metabolism, understreger også betydningen af foder og foderstoffer for, hvordan hestenes tarmmikrobiom udvikler sig (4). Undersøgelsen antyder, at foderstoffer, inklusive fordøjelsesenzymer, kan påvirke hestenes tarmmikrobiom og metabolom på en betydelig måde og dermed potentielt bidrage til en bedre fordøjelse og et forbedret generelt velbefindende.
En tredje undersøgelse, "The Effect of Feeding Horses a High Fiber Diet With or Without Exogenous Fibrolytic Enzymes Supplementation on Nutrient Digestion, Blood Chemistry, Fecal Coliform Count, and In Vitro Fecal Fermentation", undersøgte effekterne af en fiberrig diæt med eller uden tilskud af eksogene fibernedbrydende enzymer på flere aspekter af hestenes sundhed.
Undersøgelsen viste, at heste, der fik enzymtilskud, havde et højere indtag af havrehalm og et højere samlet næringsindtag sammenlignet med kontrolgruppen. Desuden øgedes den samlede fordøjelighed af næringsstoffer samt indholdet af totalt protein i blodet hos heste, der fik enzymtilskud, sammenlignet med kontrolgruppen.
Et lavere antal fekale koliforme bakterier blev målt hos heste, der fik et enzymtilskud bestående af cellulase og xylanase, sammenlignet med kontrolgruppen.
Forskerne konkluderede, at tilskud af fibernedbrydende enzymer i en dosis på 10 ml per hest og dag forbedrede foderindtag og næringsoptagelse uden at påvirke hestenes sundhed negativt.
Sammenfatning
Fordøjelsesenzymer spiller en vigtig rolle for hestenes fordøjelse og generelle sundhed. Tilskud af disse enzymer kan derfor være fordelagtigt, især for heste, hvis fordøjelsesfunktion er nedsat, eller som har brug for ekstra støtte til effektivt at nedbryde og udnytte næringsstoffer.
Skrevet af Ben Nedas
