Oprindeligt publiceret 5. maj 2023, opdateret 18. marts 2024
Introduktion
Jeg hedder Dr. Rosemary Waring. Gennem hele min karriere har jeg arbejdet som toksikolog med forskning og undervisning, samtidig med at jeg har deltaget i internationale ekspertkomitéer som EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) og PRiF (Pesticide Residues in Food) i Storbritannien.
Toksikologer studerer blandt andet, hvorfor celler bliver beskadiget og dør, og jeg har undersøgt, hvordan forskellige stoffer i vores omgivelser interagerer med menneskeligt væv. Jeg har en særlig interesse i fordøjelse og de kemiske stoffer, som tarmmikrobiomet producerer. Når denne komplekse blanding af bakterier, vira og svampe kommer ud af balance, kan forskellige potentielt skadelige stoffer dannes, hvilket kan føre til sygdom eller forringet funktion.
Vores forskning
Vores oprindelige arbejde med at udvikle EquiNectar fokuserede på de metabolitter, der dannes under fordøjelsen hos præstationsheste.
Vi opdagede noget interessant – heste har relativt lave niveauer af et enzym, der kaldes amylase, som nedbryder stivelse. Hvis heste får store mængder stivelse, passer en stor del videre til tyndtarmen, hvor den gæres af bakterier, som kan være mindre gunstige. Vi har kunnet identificere nogle af de bakterier og toksiner, der er involveret i denne proces.
Derefter begyndte vi at undersøge heste, der blev fodret med en foderration med lavt stivelsesindhold og som i høj grad levede af græsning.
Lignende situationer som ved overfodring med stivelse kan opstå, når græsset vokser hurtigt eller indeholder særligt meget fruktaner, som er polymerer opbygget af fruktose. Tarmen kan da blive belastet med flere letgærbare kulhydrater, end den kan nå at håndtere, og sammensætningen af bakterierne i tyndtarmen kan blive forringet, i nogle tilfælde betydeligt.
Vi publicerede en videnskabelig artikel efter en undersøgelse, som vi gennemførte sammen med Redwings Horse Sanctuary. Heste, der fik adgang til vores græs, udviste betydelige ændringer i deres tarmmikrobiom. De heste, der fik EquiNectar, udviste ikke de samme dramatiske ændringer i mikrobiomet.
Undersøgelsen hedder Modulation of the equine microbiome by pasture and feed supplements: A metabolomics approach.
I løbet af de seneste uger har vi besvaret spørgsmål fra hesteejere, hvor et tilbagevendende tema har været:
”Hvorfor bliver min hest irriteret, når den spiser nyt græs?”
For at forsøge at finde svaret har jeg gennemgået den videnskabelige litteratur og sammenstillet en kort oversigt over mine resultater.
Læs vores forskning
Hvad videnskaben viser
Hvad er det, der gør det nye græs anderledes?
Først har vi brug for at se på, hvad det er i det nye græs, der gør det anderledes.
Nyt græs indeholder sukkerarter som glukose, fruktose og sakkarose, hvilket gør, at det smager sødt. Det indeholder også fruktaner, som er lange kæder af fruktosemolekyler (Kagan 2022).
Græs vokser hurtigst, når vejret er varmt, og der er masser af fugt – forhold, som især forekommer om foråret og også om efteråret.
Begge disse årstider kan have kolde nætter, og fruktaner bidrager til at beskytte planten mod stress forårsaget af lave temperaturer, samtidig med at de fungerer som en energikilde.
Flere studier har vist, at fruktanindholdet ofte er højere om eftermiddagen end tidligt om morgenen, efter at planten har brugt en del af fruktanerne til sin stofskifte under natten. Indholdet kan dog stadig være højt om morgenen efter frost (Weinert-Nelson et al. 2022, Kagan et al. 2020).
Effekter i tarmen
Fruktaner er udviklet som en måde for græs at beskytte sig på, men disse stoffer nedbrydes ikke af hestens egne fordøjelsesenzymer.
Efter indtagelse ender de i større mængder i tyndtarmen, hvor de nedbrydes til fruktose – den grundlæggende bestanddel – ved hjælp af bakterienzymer.
Under denne gæringsproces kan mindre gunstige bakterier øges, tarmindholdet bliver mere surt, og forskellige stoffer kan dannes. Dette kan påvirke tarmvæggens funktion og øge gennemtrængeligheden, hvilket potentielt kan gøre det lettere for visse stoffer at blive optaget i blodet.
Effekter på stofskiftet
Fruktose omdannes normalt til glukose i kroppen, men pludseligt høje koncentrationer kan belaste denne proces og føre til forhøjede niveauer af fruktose i blodet.
Der ser ikke ud til at være tilsvarende forskning på heste, men flere studier på rotter, mus og mennesker har vist, at fruktose kan påvirke stofskiftet (Spagnuolo et al. 2020) og øge appetitten (Payant og Chee 2021).
Det kunne betyde, at heste faktisk spiser endnu mere af det nye græs – som de ofte foretrækker, fordi det er sødere og mindre fiberholdigt (Cameron et al. 2022).
Effekter på hjernen
Fruktose kan også påvirke hjernen og er i nogle studier blevet forbundet med øget angst og adfærdsændringer, selvom de præcise mekanismer stadig ikke er helt klarlagt (Tang et al. 2022, Payant og Chee 2021).
Heldigvis ser det ud til, at effekterne er begrænsede. Kortvarigt indtag af fruktose har for eksempel ikke vist sig at forårsage varige skader, i hvert fald ikke i studier på rotter (D'Ambrosio et al. 2023).
I tråd med disse resultater viste en undersøgelse, at nyt, grønt græs med tilhørende fruktaner var en af flere faktorer, der var forbundet med uønsket adfærd og dårligere præstation hos heste, sammen med overvægt og konkurrencebetinget stress (Buckley et al. 2013).
Ændringer i hestens temperament
Hestejere beskriver blandt andet følgende ændringer hos deres heste:
- Øget følsomhed ved sadling og omkring sadelstroppen
- Øget angst
- Øget irritation og gnavenhed
- Ændret adfærd i folden, hvilket kan vise sig som aggressivitet mod mennesker eller andre heste
- Uforudsigelig adfærd under ridning, for eksempel at hesten bliver mere urolig, sparker, rejser sig på bagbenene eller galoperer
- Nedsat fremdrift
- Tegn på ubehag under ridning
Mulige årsager til dette græsrelaterede ændrede adfærdsmønster kan være:
- Ændringer i tarmmikrobiomet, hvilket kan påvirke humør og adfærd (Mach et al. 2020)
- Ubehag
- Forhøjede niveauer af fruktose i blodet, hvilket midlertidigt kan påvirke hjernens funktion
- Overfodring – hesten får adgang til en ny og velsmagende energikilde og kan derfor spise mere, end den har brug for. Sammen med øvrigt kraftfoder og grovfoder er det nemt, at hesten i alt får betydeligt mere energi, end den har brug for.
Mulige løsninger
Begrænset græsningstid
Begræns adgangen til det nye græs til tidlig morgen og hold græshøjden lav (Kagan 2022).
Der er dog udfordringer ved denne strategi. Græssets sukkerindhold kan variere kraftigt fra time til time og fra dag til dag afhængigt af vejrforhold, sol, nedbør og temperatur.
En yderligere udfordring er, at heste, der får begrænset græsningstid, kan kompensere ved at spise betydeligt mere per time. Den samlede mængde græs, som hesten indtager, behøver derfor ikke at falde særlig meget.
Begrænset græsindtag
En græsnæb kan begrænse hestens græsindtag, selvom det kan være frustrerende for hesten.
Heste kan dog tilpasse sig og blot spise mere effektivt i den tid, de har adgang til græsset.
Track-systemer
Såkaldte track-systemer, hvor hestens græsning styres gennem smallere baner eller græsninger, kan være meget effektive.
Dette er normalt kun muligt på egen eller lejet jord eller på en facilitet, der allerede bruger denne type græsningssystem.
Foderstoffer
EquiNectar indeholder fruktanaser og er udviklet til at bidrage til nedbrydningen af fruktaner tidligere i fordøjelsen. På den måde kan mængden af fruktaner, der når tyndtarmen, potentielt blive mindre.
Kunder, der bruger EquiNectar, rapporterer ofte forbedringer i humør, temperament og adfærd under ridning.
Kan EquiNectar være nyttigt for min hest?
Hvis du bemærker en af disse græsrelaterede adfærdsændringer hos din hest, kan det være værd at prøve EquiNectar.
Vi hjælper altid med at tilpasse hestens foderration for at tage højde for den ekstra energi, som hesten kan få i sig, når den får adgang til nyt græs.
EquiNectar er udviklet til at støtte et balanceret tarmmikrobiom og et effektivt næringsoptag.
Referencer
- Buckley P et al Equine Vet Journal 45(1): 9-14 2013
- Cameron A et al J Equine Vet Sci 110: 103745 2022 03
- D'Ambrosio C et al Nutrients 15(2): 2023 Jan 16
- Kagan IA J Equine Vet Sci 110: 103866 2022 03
- Kagan IA et al J Equine Vet Sci 84: 102858 2020 01
- Mach N et al Scientific Reports 10(1): 8311 2020 05 20
- Payant MA and Chee MJ Neuroscience and Biobehavioral Reviews 128: 346-357 2021 09
- Spagnuolo MS et al Molecular Neurobiology 60(2): 1004-1020 2023 Feb
- Tang CF et al Nutrients 14(9) 2022 Apr 29
- Weinert-Nelson JR et al J Equine Vet Sci 110:103836 2022 03
Originaltekst skrevet af Eleni Makraki
